Bliv klogere på solafskærmning og vælg rigtigt første gang

Guide til den bedste solafskærmning  

- Vil du bare se solafskærmningsløsningerne så klik her

Solafskærmning er ikke bare solafskærmning. Der findes et hav af muligheder. Markiser, persienner, solscreens, parasoller osv., og de kan alle sammen nogle forskellige ting og har hver deres kvaliteter. Her får du en lille guide til Alux Sun solafskærmningsløsninger, så du bedre kan vælge det bedste for dig.

Derfor skal du vælge udvendig solafskærmning til dine vinduer 

Alux solafskærmning er udvendig solafskærmning. Og der er gode grunde til at vælge den type frem for traditionel indvendig afskærmning såsom gardiner og persienner. Udvendige løsninger skærmer nemlig ikke kun for sollyset. De skygger også på ruden, så den ikke bliver opvarmet af solen. Med udvendig solafskærmning kan man på den måde både regulere lys og varmetilførsel gennem vinduerne.

Der findes mange typer af udvendig solafskærmning, og hvilken type du skal vælge, afhænger af mange ting. Hvilket udtryk ønsker du på bygningen? Hvor effektivt skal det være? Ønsker du frit udsyn gennem vinduerne? Ønsker du fast afskærmning eller bevægelig og regulerbar solafskærmning med automatik? Den automatiske styring er selvsagt dyrere, men brugerfladen er også helt ideel. Du opnår samtidig effektiv regulering af lys og varmetilførsel, og hvis du tilmed kobler solafskærmningen sammen med et automatisk klimaanlæg, opnår du optimalt indeklima og reducerer det samlede energiforbrug i bygningen.

Forskellen på indvendig og udvendig solafskærmning

Indvendig solafskærmning er først og fremmest lysregulering. Den varmepude, der opstår bag glasset, når solen skinner på den, bliver transmitteret ind i rummet og varmer rummet op med dårligt indeklima til følge. Hvis du åbner vinduet og lukker varmen ud, opnår du en stærkt forbedret effekt, der som tommelfingerregel kun er ca. 15 % dårligere end udvendig solafskærmning. Ulemperne er, at du nødvendigvis må gå og åbne og lukke vinduerne, og at gardiner og persienner vil blive påvirket af vinden og svinge ind i lokalet og støje og genere.

Foretrækker du alligevel indvendig afskærmning, kan problemet løses med SafeRoller - et gardin, der både skærmer for solen og sikrer vinduerne mod indbrud.

Så effektivt er det

Effektivitetsfaktoren for udvendig solafskærmning afhænger af produktvalg, årstid/solhøjde og facaderetning. Grundlæggende handler det om at lave skygge på glasset, så opvarmningen undgås. Dette får du ikke ved indvendig solafskærmning. Effektiviteten er stort set ligefrem proportional med andelen af det afskyggede areal på glasset. Ved perforerede produkter (markiseduge og screenduge) må man samtidig tage højde for hvor meget sollys, der trænger igennem – også kaldet afskærmningsfaktoren. Men udvendig solafskærmning er altid mere effektiv  på grund af den udvendige skygge på vinduerne.

Sådan finder du den solafskærmning, du skal bruge

Vi har inddelt vores produktprogram efter vores kunder. Det vil sige, at du via forsiden eller her ude til højre har mulighed for at vælge, hvordan du vil præsenteres for vores løsninger - som privat kunde eller erhvervskunde. Går du et klik længere ind på siden, kan du se, at løsningerne er rangeret efter en skala, der hedder 2000, 3000, 4000, 5000. Rangeringen grunder i flere parametre såsom indstillingsmuligheder, design, vægt og stabilitet og naturligvis kvalitet. Under hvert produkt kan du se, hvilke tilvalg af automatik, vi kan tilbyde til netop det produkt.

Vil du have et godt og gratis tilbud på markise eller anden solafskærmning?

Hvis du kan lide, hvad du ser, og du har lyst til at høre lidt mere om, hvad mulighederne er for levering og montering, så ring eller skriv endelig til os. Du kan udfylde formularen til højre med det samme og få svar allerede i morgen.

Vi giver også gerne råd og vejledning samt tilbud helt uden bindinger. Skriv til os, og en konsulent i dit lokalområde vil kontakte dig.

 

Vi bruger cookies!
Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs vores cookie-politik her