Om brandsikring

Alux kan hjælpe dig med brandsikring på 3 forskellige måder. Brandjalousier, brandgardiner og røggardiner. Hvad du skal bruge hvor og hvornår kommer meget an på, hvilke sikringskrav der er på området, men du får her en kort indføring i, hvad forskellen på de forskellige typer er. Brandsikring kan benyttes til både privat og erhverv - til virksomhed, kontor, lager m.fl.

Brandjalousier

Brandjalousier anvendes som brandsikring af passager og åbninger i bygninger, hvor der stilles krav om brandsikring. De består af dobbeltvæggede stålelementer udfyldt med promapyr mineraluld, som er et brandhæmmende materiale. Jalousiet kobles til alarmeringsanlægget, og udløses alarmen, kører brandjalousiet automatisk ned og hindrer brandspredning. De låser automatisk i nedkørt stilling.
Alux tilbyder tre varianter, som alle er godkendt efter international klassificering. Safe 3000 i E-60, Safe 4000 i EW-30 til EW-120 og Safe 5000 i EI-30 til EI-120.


Brandjalousier har den store fordel, at de også kan benyttes som aflukning og indbrudssikring såvel som brandsikring.

Brandgardiner

Brandgardiner anvendes til samme formål som brandjalousierne og kan være mindst lige så brandsikrende afhængigt af, hvilken model du vælger. Den store forskel er egentlig, at brandgardinerne optager en del mindre plads og vejer meget mindre, og de kan ikke benyttes som indbrudssikring, som brandjalousierne kan. Nogle typer kan dog bruges som røggardin også.
Vi tilbyder som udgangspunkt Safe 4000 brandgardin, men har du behov for andre muligheder, kan vi helt sikkert også hjælpe dig med det.

Røggardiner

Røggardiner anvendes til at hindre spredning af røg og forbrændingsgasser. Gardinerne fungerer som de øvrige brandsikringsløsninger ved automatisk at køre ned, når en alarm udløses.

Udfyld formularen til højre, hvis du har spørgsmål til brandsikring eller ønsker et uforpligtende tilbud.

Vi bruger cookies!
Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs vores cookie-politik her