Konklusion af "Det Store Indbrudseksperiment" apr 2015

Vi har nu igennem 5 uger fulgt med i ”Det Store Indbrudseksperiment”, der har været vist på Kanal 5, og Alux A/S har været sponsor med nogle sikringsløsninger til programmets deltagere.

Det har været interessant at se borgernes reaktion på de bestilte indbrud, der blev udført i deres boliger. Og det har været lige så interessant at se, hvilke sikringsløsninger de så efterfølgende har valgt, og hvad de er blevet anbefalet af programmets sikkerhedsekspert. Der har været anvendt et bredt udvalg af sikringsløsninger lige fra alarmer, røgkanoner, mærkninger, sikkerhedsglas, låse, jernstænger og gitre til de mere bløde ting som lys, klippe planter ned og til nabohjælp.

Generelt er det ret forbavsende, hvor lidt borgerne ved om at skabe sikkerhed og tryghed i hjemmet. De fleste tror, at blot de lige har gjort lidt, så går tyvene forbi. Det er det jeg vil kalde ”strudseeffekten”. Det er korrekt, at jo flere forebyggende tiltag man gør, jo mindre chance er der for indbrud, fordi tyven går videre til næste bolig. Generelt må vi være mere realistiske og se i øjnene, at det er nødvendigt at sikre sig og gøre det på den måde, der er optimal for ens bolig og selvfølgelig også afpasse det efter ens økonomi.

Konklusionen er, at der kan gøres mange ting både ude og inde. Det minimerer risikoen for indbrud, og det begrænser også udbyttet ved tyveriet. Men ind er tyvene kommet, og det er ubehageligt.

Det handler om at holde tyven ude, og den eneste løsning på det er SKALSIKRING, altså fysisk sikring af døre og vinduer. Det kan gøres med sikkerhedsdøre og sikkerhedsvinduer med sikringsglas eller med sikkerhedsgardinet SafeRoller®. Dette produkt har oven i købet flere funktioner. Her kan man have vinduer og døre stående åbne, så man får frisk luft og dejligt indeklima i sin bolig samtidig med, at man er sikret. Insekter kommer ikke ind, og der er solafskærmende virkning og minimal opvarmning af boligen i sommerhalvåret.

SafeRoller® er testet og godkendt efter de nye EN standarder for indbrudssikring i RC2.

70 26 21 40

Vi bruger cookies!
Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs vores cookie-politik her