Intern salgssupport søges apr 2019

Ansvar og opgaver:

  • Primært at supportere med tilbud og kundekontakt til vores kunder på eksportmarkederne såvel som det danske marked.
  • Udarbejde tilbud ud fra tekniske beskrivelser og tegninger.
  • Indhente priser fra underleverandører og ud fra disse udarbejde tilbud til kunder.

Kvalifikationer:

  • Erfaring fra lignende job
  • Salgsmindet, smilende i telefonen
  • Flair for tal
  • Kunne læse bygningstegninger
  • Engelsk i skrift og tale og gerne tysk – forståelse af de skandinaviske sprog
  • Evnen til at ville – Stort engagement og ikke bange for udfordringer

Kort sagt ønsker vi en person, som har lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor man har en travl hverdag og møder udfordringer, men hvor man også er omgivet af gode kollegaer.

Det er desuden vigtigt, at du er en god teamplayer, da en stærk korpsånd og evnen til samarbejde er fundamentalt for virksomheden.

Du har et højt energiniveau, er ærlig og tillidsvækkende samt god til at kommunikere både med dine kunder, vores leverandører og ikke mindst dine kollegaer
Du arbejder vedholdende med dine opgaver og du evner at ”holde fast” i opgaverne, indtil de er løst. Ord som struktureret, selvstændig, positiv, engageret og service-mindet kendetegner din person.

Virksomheden fokuserer på medarbejdernes trivsel og giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Virksomheden lægger vægt på at løse opgaverne effektivt og til kundernes fulde tilfredshed, samtidig med at arbejdet udføres i et rart og uformelt miljø. Der lægges i øvrigt vægt på værdierne frihed under ansvar, respekt for hinanden og hinandens arbejde samt fokusering og enkelhed.
Der tilbydes supplerende uddannelse efter behov, således opgaverne kan løses på et højt fagligt niveau.

Løn:
Lønpakke inkl. pension forhandles ud fra kvalifikationer.

Ansøgning:
Hvis du er interesseret i ovenstående, så send en e-mail med din ansøgning og CV, som vedhæftede filer på job@alux.dk
Ønsker du yderligere information om virksomheden og om stillingen, er du velkommen til at kontakte eksportchef Lotte Christensen 87 20 73 20/22 49 74 46 eller teamleder Renny Rasmussen 40 45 36 85.

70 26 21 40

Vi bruger cookies!
Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs vores cookie-politik her