Forbedret indeklima og arbejdsmiljø på Virklund Skole med solafskærmning og ventilation

I efteråret 2014 blev Virklund Skole ved Silkeborg beriget med flere typer professionel solafskærmning som en del af løsningen på det dårlige indeklima i lokalerne.
Den forhøjede temperatur i klasseværelserne og den efterfølgende dårligere koncentration og ubehag hos eleverne var blevet et kæmpe problem på den lille skole. Man fik derfor blandt andet installeret ventilationsanlæg og diverse solafskærmning – sidstnævnte leveret og installeret af Alux.

Ikke kun i klasseværelserne var der problemer med dårligt indeklima og for høje temperaturer, og Alux har derfor skræddersyet solafskærmningen til forskellige behov og funktionaliteter.

Solafskærmningen består af både faste solskærme, c-lameller, zip screens, Velux gardiner og udvendige persienner.

Skærmen af c-lameller, der sidder på den vestlige side af skolen på førstesalen, består af 278 m2 fordelt på vinduerne hele vejen hen. Lamellerne kan styres indefra, så lyset kan reguleres.

Diverse vinduer i stueetagen har fået installeret 24 zip screens og 16 Velux gardiner, og 6 vinduer har fået udvendige persienner. Andre vinduer – blandt andet på undervisningslokaler ud mod skolegården – har fået faste vandrette solskærme monteret over vinduerne. Disse er særdeles praktiske og billige i drift, eftersom de ikke er motoriserede og kræver nærmest ingen vedligeholdelse. Monteres skærmen korrekt i forhold til solens bane og vinkel på vinduerne, får man en utrolig effektiv og holdbar solafskærmning.

Den øvrige solafskærmning er motoriseret og kan styres individuelt fra de respektive lokaler. Det gælder både zip screens (rullegardiner), lamelafskærmningen, gardinerne og de udvendige persienner.  

Se en del af Alux' solafskærmningssortiment her. Vores projektafdeling inden for solafskærmning finder du her. Læs om overtagelsen af Midtsun her.

Se lignende cases herunder.

Cases
Relaterede cases

70 26 21 40

Vi bruger cookies!
Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs vores cookie-politik her