Vedligeholdelse af markiser

Alux markiser er sammensat af bevægelige dele og skal derfor af drift– og sikkerhedsmæssige årsager efterses og vedligeholdes årligt.

Her er lidt af det, du selv kan gøre, for at din markise holder sig pæn og godt kørende:

  • Markisestel bør med jævne mellemrum afvaskes med vand og sæbe (gerne mild opløsning med autoshampoo) Et interval på ca. 6 måneder anbefales.
  • Rengøring af dugen. Snavs fra luftforurening, jordslåethed m.v. fjernes bedst ved at børste den tørre dug med en relativ hård børste. Alternativt kan man også vaske pletten med lunkent vand tilsat autoshampoo. Brug en blød børste og skyl efter med rent vand. Dette vil i de fleste tilfælde fjerne pletten. Efter gentagne afvaskninger, kan dralondugen behandles med imprægneringsspray for at bevare dugens vandtæthed. Interval på på 6-12 måneder anbefales.
  • El-motoren er principielt vedligeholdelsesfri, idet Elero rørmotor er en lukket, kompakt enhed, der ikke kræver justering eller smøring.

Årligt serviceeftersyn

Vi anbefaler årlige eftersyn af markiser og anden motoriseret solafskærmning for at sikre enheden længst mulig levetid. Serviceeftersynet består af følgende:

  • Bevægelige dele som udfaldsprofilholdere, armholdere og knækled smøres med syrefri olie eller teflonspray.
  • Skruer og montagebolte efterses og efterspændes.
  • Markisearme, forbom og motor justeres, så markisen sidder som den skal og lukker pænt til i kassetten.
  • Automatikken afprøves
  • Servicehæfte

En fast serviceaftale med Alux kan være en fordel, hvis du har flere enheder, der skal vedligeholdes, eller hvis markiserne benyttes hyppigt. 

Læs mere om fordelene ved en serviceaftale.

Cases
Relaterede cases
Vi bruger cookies!
Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs vores cookie-politik her