Komplet solafskærmningsløsning til DLG’s nye domicil i Fredericia.

Alux har leveret solafskærmning og brandsikring til DLG’s nye flotte domicil i Fredericia, beliggende tæt ved Lillebælt og den nye Lillebæltsbro. Det nye domicil er smukt designet af PLH arkitekter og er beliggende i flot natur med dådyr i baghaven og udsigt over det meste af Lillebælt.

DLG hovedkontor

Byggeår: 2018-2020
Arketekt: PLH Arkitekter
Sted: Fredericia

 

Det nye, ikoniske hovedkontor til DLG i Fredericia - tættere på kunder og ejere i landbruget - vil samle en række funktioner under ét tag. Huset får en let genkendelig signatur, som vil kunne ses, når trafikanter krydser Lillebæltsbroen.

Alux har leveret mere end 2000 kvm udvendige facadepersienner af type Z90, som er vindstabil i vindklasse 5 op til 21 m/sek.

Den udvendige solafskærmning er automatisk styret med vores Sun 4000 styring med touchpanel som, ud over sol- og vindautomatik, også indeholder årstidsstyring i forhold til solens højde på himlen.

Med solhøjdefunktionen kan persiennernes vinkling stilles efter årstid, og dermed opnås den optimale solafskærmning.

De store gavlpartier er monteret med specialudviklede facadelameller, hvori persiennestyrene er diskret integrerede.

Alux har ligeledes leveret mekaniske brandjalousier af typen Fire 4000 EW60 E120.

Se mere om facadepersienner her: https://www.alux.dk/solafskaermning/facadepersienner/


Det siger PLH om byggeriet

Vi har tegnet et hovedkontor, der understøtter DLG’s identitet som en troværdig, ambitiøs og imødekommende landbrugsvirksomhed i balance med naturen. Det er en rigtig spændende kunde med en lang historie bag sig, og vi synes at projektet underbygger og forstærker DLG’s værdier og allerbedste kvaliteter. Vi glæder os meget til at komme i gang med projektet.

- direktør og partner hos PLH Arkitekter, Søren Mølbak.

Se mere om byggeriet hos PLH


Forrige
Forrige

Komplet og funktionel solafskærmningsløsning til AI Huset i Vejle

Næste
Næste

Komplet solafskærmningsløsning optimerer læring hos AAU